akupunktur

Akupunktur dæmper smerterne

Er du plaget af smerter i muskler eller led? Så kan du have glæde af akupunktur i kombination med fysioterapeutisk behandling eller som selvstændig behandling mod smerter.

Årslev Fysioterapi anvender medicinsk akupunktur, der med et naturvidenskabeligt udgangspunkt bygger på viden om patologi og neurofysiologi.

Fysiologisk påvirker akupunktur nerverne, frigiver smertelindrende stoffer lokalt ved indstiksstedet og centralt i hjernen. Det øger blodcirkulationen og afspænder muskulaturen.

Du kan have glæde af akupunktur ved fx:

  • Hovedpine
  • Tennis/golf-albue
  • Ledsmerter
  • Kroniske smerter
  • Muskelsmerter
  • Nedsat funktion eller bevægelse

hvordan føles det?

Det gør ikke ondt at få akupunktur. Du vil oftest kunne mærke et lille prik, hvor den ultratynde nål sættes ind, og typisk kan der opstå en varm, snurrende eller prikkende fornemmelse. Vi anvender sterile engangsnåle, som kasseres efter brug. Mange oplever til deres forbavselse, at de slet ikke mærker, når fysioterapeuten fjerner nålen igen.

 

Vores uddannelse

Hos Årslev Fysioterapi udføres der kun akupunktur af fysioterapeuter, der er uddannet ved Danske Fysioterapeuters Faggruppe for Akupunktur og Smerte (DFFAS), en undergruppe af International Acupuncture Association of Physical Therapists og foreningen af Danske Fysioterapeuter.

 

bestil tid

Ønsker du akupunktur som selvstændig behandling, kan du booke en tid nedenfor. Ønsker du akupunktur i kombination med fysioterapeutisk behandling, så tal gerne med din behandler om det eller ring til os for at vide mere.  Det er kun fysioterapeuterne Jeppe Hvergel og Victor Ladegourdie, der tilbyder behandling med akupunktur.

Du kan bestille tid på tlf. 65 99 13 20 eller benytte vores online booking nedenfor.